Det månedlige kontogebyr er det tal, banken viser frem. Det er sjældent det tal, du ender med at betale. Gebyrer på erhvervskonto fordeler sig over oprettelse, fast pakkepris, årsgebyr på kort, adgang til netbank, stykpriser pr. betaling og et valutakurstillæg, der først bliver synligt, når du begynder at handle i euro eller dollar.
Tjekliste: de gebyrer du skal have frem, før du siger ja
Bed banken om at prissætte hver af disse poster, før du underskriver noget:
- Oprettelsesgebyr for selve kontoen og for kundeforholdet
- Månedligt konto- eller pakkegebyr, og hvad pakken rent faktisk indeholder
- Årsgebyr på betalingskort, både på det første kort og på ekstra kort til medarbejdere
- Pris for netbank og online banking, herunder adgang for revisor eller bogholder
- Gebyr pr. indenlandsk betaling, og om der er et antal frie posteringer
- Gebyr pr. international betaling, både ind og ud
- Valutakurstillæg på betalinger og kortkøb i fremmed valuta
- Kontoudtog, kontantindbetaling og andre daglige ydelser
- Vilkår ved skift af pakke, op eller ned, og ved opsigelse af kontoen
Listen er bygget som en spørgeramme, ikke som en prisliste. Pointen er, at du stiller de samme ni spørgsmål til hver bank, du overvejer, og får svarene skriftligt. Ellers sammenligner du et månedligt kontogebyr hos den ene med en pakkepris hos den anden, og de to tal dækker sjældent det samme.
Spredningen er stor nok til at det betaler sig. Traditionelle banker ligger typisk på 120-300 kr. om måneden i kontogebyr og fra omkring 1.500 kr. i oprettelse, mens digitale udbydere i nogle tilfælde går helt ned til 0 kr. om måneden. Men det månedlige tal er ikke hele regningen. Valutakurstillægget, der på det danske marked typisk ligger omkring 0,4 %, og gebyrerne pr. betaling er den post, flest overser, fordi den ikke står på en prisliste med ét tal, men vokser med antallet af transaktioner.
Resten af artiklen tager punkterne ét ad gangen, så du ved, hvad du skal lytte efter i svaret.
De faste poster: oprettelse og fast månedspris
Oprettelsesgebyret er det første, du betaler, og det er også det, der svinger mest fra bank til bank. Tallene herunder er bankernes egne priser i efteråret 2026. Danske Bank oplyser 1.500 kr. for at oprette en erhvervskonto, dog 0 kr. hvis kontoen oprettes til et holdingselskab, og individuel pris ved mere komplekse sager. Sydbank tager 5.000 kr. for at oprette deres Basal Erhvervskonto. Nordea tager 0 kr. Samme produkt på overfladen, tre vidt forskellige startpriser. Så ja, der er typisk et oprettelsesgebyr på en erhvervskonto, men det er ikke en fast størrelse i branchen, og det er værd at spørge direkte til, inden du udfylder ansøgningen.
Prisen hænger sammen med, hvem du er, og hvad kontoen skal bruges til. Selskabsform, forventet aktivitet, udenlandske ejere eller mange transaktioner kan flytte prisen eller sende sagen til individuel vurdering. Danske Bank stiller ikke krav om en minimumsindbetaling på kontoen, men der skal naturligvis være dækning til både oprettelsesgebyret og det løbende månedsgebyr, når de trækkes.
Den faste månedspris er den anden post, og her er svaret på, hvad en erhvervskonto koster om måneden, at det afhænger af pakken. Danske Bank ligger på 139-299 kr. om måneden fordelt på tre niveauer (Danske Business One, Plus og Pro). Nordea oplyser 245 kr. om måneden, men 125 kr. hvis du samler dine bankforretninger og samtidig er Premium Banking- eller Private Banking-kunde. Sydbanks Basal Erhvervskonto koster 200 kr. om måneden i løbende gebyr, og hos Sydbank oplyses årsgebyr for kort og priser for Online Banking separat.
Det er pointen med pakkerne. Prisen dækker et bundt af funktioner, og du betaler for hele bundtet, uanset om du bruger det. En enkeltmandsvirksomhed med tyve posteringer om måneden kan ende i samme pakke som en virksomhed med hundrede. Kig på, hvad den billigste pakke faktisk indeholder, og hvad der trækker dig op i næste niveau.
Alle beløb her er eksempler hentet fra bankernes egne prissider. De ændrer sig, og de gælder ikke nødvendigvis for dig, så brug dem som et spænd, ikke som et tilbud.
De gebyrer der først dukker op, når kontoen kører
Det månedlige kontogebyr er den post, du ser inden du åbner kontoen. Resten opdager du først, når der begynder at gå penge ud og ind.
Gebyr pr. betaling er den vigtigste af dem. Sender du to overførsler om måneden, betyder et beløb pr. betaling ingenting. Sender du to hundrede, kan det alene overhale forskellen mellem den billigste og den dyreste pakke. Tæl derfor dine udgående betalinger i en almindelig måned, før du vælger. Det samme gælder handel i euro og dollar, hvor kurstillægget lægges oven i markedskursen og derfor vokser med omsætningen, ikke med antallet af transaktioner. En virksomhed, der køber varer ind i udlandet for større beløb, mærker et par tiendedele procent tydeligt.
Dertil kommer de små, faste poster: årsgebyr på firmakort, adgang til netbank eller erhvervsportal, og ting som kontoudtog på papir eller manuelle posteringer. Hver for sig er de til at overse. Samlet er de tit årsagen til, at regningen ikke ligner prislisten. Det kan betale sig at se årsgebyret hos de danske banker stillet op ved siden af kontogebyret, så du sammenligner den samlede pakke og ikke bare den ene linje.
Forskellen på en digital og en traditionel banks erhvervskonto er i praksis to prismodeller. Den traditionelle bank tager et fast månedligt gebyr og et oprettelsesgebyr, og giver til gengæld rådgiver, kassekredit og et fysisk sted at henvende sig. Den digitale udbyder holder månedsprisen nede eller helt i bund og tjener på forbruget: betalinger, valuta, kort. Den model er billig for en virksomhed med få bevægelser og dyr for en med mange.
Nogle udbydere blander de to. Kompasbank retter sin erhvervskonto mod små og mellemstore virksomheder med international handel og prissætter den fra 99 kr. om måneden for den mindste pakke til 999 kr. for den største, alle med 1.499 kr. i oprettelse. Pointen i den trappe er, at både kurstillæg og gebyr pr. international betaling falder, jo dyrere pakken er. Har du volumen, kan den dyre pakke altså ende billigst.
Hvad du selv kan gøre ved regningen
Start med at tælle. Hvor mange udgående betalinger sender du på en normal måned, hvor mange af dem går til udlandet, og i hvilke valutaer? Har du brug for en kassekredit, eller ligger kontoen altid i plus? Tag tre måneders kontoudtog frem og læg tallene sammen. Det er den øvelse, der afgør, om du betaler for kapacitet, du aldrig bruger, eller om du sidder i den billige pakke og bløder på stykpriserne i stedet.
Med tallene i hånden kan du ringe til banken og bede om at få pakken justeret. Det er ikke en forhandling om kontogebyret i sig selv, men om hvilken pakke der passer til din profil. Nogle banker giver også en lavere pris, hvis du samler flere forretninger det samme sted, så det kan være værd at spørge, hvad der sker med prisen, hvis privatøkonomien eller lånet flytter med.
Et bankskifte skal regne sig hjem. Læg oprettelsesgebyret oveni og se, hvor mange måneder der går, før den lavere månedspris har dækket det. Er svaret to år, er besparelsen formentlig ikke besværet værd. Husk også tiden: betalingsaftaler, kortbetalinger, integration til bogføringen og NemKonto skal flyttes. Danske Bank kræver for eksempel, at NemKonto er en erhvervskonto.
Så er der reglerne. For selskaber er en adskilt erhvervskonto et krav, mens en enkeltmandsvirksomhed ikke er formelt forpligtet. Ja, enkeltmandsvirksomheder kan sagtens få en erhvervskonto, og de fleste banker kræver den alligevel af hvidvask- og forsikringshensyn. Kan du bruge privatkontoen til virksomheden? Som hovedregel bør du lade være, også som enkeltmandsvirksomhed, fordi sammenblandingen gør bogføringen rodet. Reglerne og bankernes praksis varierer, så tjek med din bank og din revisor, før du indretter dig.
Findes der en basal erhvervskonto, er den omfattet af reglerne om betalingskonti og forudsætter typisk, at virksomheden har sin hovedaktivitet i Danmark.
Regn din egen årspris ud
Regningen afgøres ikke af, hvilken bank der har den pæneste prisliste, men af hvor godt prismodellen rammer det, du rent faktisk laver med kontoen. Få betalinger og ingen handel over grænsen peger én vej, mange posteringer og indkøb i fremmed valuta peger den anden, og begge dele kan du læse ud af tre måneders kontoudtog. Har du de tal med, bliver samtalen med banken kort og konkret i stedet for et spørgsmål om mavefornemmelse.
Gennemgangen her er generel, og spørgsmål som hvornår din enkeltmandsvirksomhed kan nøjes med én konto, eller hvad kravet om erhvervskonto som NemKonto betyder ved et skifte, hører hjemme hos din revisor og bankens erhvervsrådgiver, inden du skriver under.
