3 gulvtyper, der passer perfekt til dit køkken

Det er et stort valg at vælge køkkengulv, især fordi det har stor betydning for funktionaliteten og æstetikken. Vi har derfor fundet 3 gulvtyper frem, som egner sig godt til dit køkken.

Betongulv

Et betongulv har været populært i de sidste par år. Det passer nemlig godt til tidens minimalistiske stil – og det giver også indretningen et strejf af råhed. Det giver også en rolig flade, som gør det muligt, at give den gas med farver, mønstre og design i resten af køkkenet. Det er blødere end klinker, det kan tåle vand, er let at rengøre og så er det meget slidstærkt. Du skal dog lige være opmærksom på, at det let optager farve – og hvis der bliver slået et stykke af gulvet eller får det en revne, så er det ikke muligt at reparere. Det er også et meget tungt gulv, så du skal først lige undersøge, om dit gulv overhovedet kan bære det.

Epoxygulv

Epoxygulve er mest udbredte på hospitaler, parkeringskældre, værksteder og lagerhaller, men i de sidste par år er gulvtypen begyndt at snige sig ind i private hjem, primært køkkenet. Det er uden tvivl på grund af dets robusthed og slidstyrke. Det er dog også på grund af at det ikke har nogen sarte fuger, der kan samle fugt og snavs, og det betyder, at det er meget nemt at rengøre. Det fede ved et epoxygulve er også, at det kan fås i alverdens flotte farver og strukturer. Det giver dig mulighed for at skabe et skræddersyet gulv til dit køkken. Du skal dog lige være opmærksom på, at det er tidskrævende at lægge et epoxygulv, og det er noget, der bør laves af professionelle, da det er et besværligt materiale at arbejde med.

Klinker

Klinker er generelt et populært valg til køkkener, og det er der mange gode grunde til. De er f.eks. meget hårdføre, nemme at vedligeholde og findes i mange farver, mønstre og størrelser. De bedste klinker til køkkenet er de keramiske, og de tåler alle former for rengøring og findes i mange forskellige prisklasser. Du skal dog lige være opmærksom på, at klinker giver en hård overflade, som generelt er mindre behagelig at gå på og som også kan forringe akustikken i rummet. Hvis du vælger klinker, er det derfor vigtigt, at du indretter resten af rummet med bløde materiale, som f.eks. skabe eller bordplader af linoleum eller træ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.