Flere og flere danskere vælger at bestille professionel hjælp til gøremål i hjemmet. Formålet bag at bestille en professionel serviceydelse er naturligvis, at danskerne ønsker mere fritid til at dyrke deres interesser og nyde samværet med deres venner og familie. Derfor er det blevet meget mere normalt at bestille services som rengøringshjælp, babysittere og anlægsgartnere til haven. Lysten til at investere i denne type service er naturligvis heller ikke blevet mindre af, at man har haft mulighed for at trække mange servicetyper fra via attraktive fradrag, ligesom den generelle velstand har gjort det muligt at finde økonomisk råderum til at vælge disse servicetyper til.

Sådan kan din anlægsgartner hjælpe dig

Et af de områder, som tager meget af vores tid, er haven. Og det er paradoksalt i en periode, hvor vi har årets længste ferie og gerne vil bruge tiden sammen med familien. Derfor giver det særligt god mening at få hjælp til havearbejdet, hvilket er en stigende trend ifølge vores egen anlægsgartner i Kolding.

En professionel anlægsgartner kan hjælpe vidt og bredt, med opgaver som almindelig græsslåning, fjernelse af ukrudt, trimning af hækken, beskæring af træer og meget mere. Men anlægsgartneren kan også hjælpe på en større skala, hvor din have transformeres fra et pænt udeområde til en brugbar oase. For hvorfor ikke skabe en have, der er ideel at opholde sig i – så det ikke kun er terrassen, der bliver flittigt brugt over sommeren.

Din anlægsgartner kan hjælpe dig med at skabe små oaser i haven, hvor du kan nyde skygge i løbet ad dagen, og hvor du kan dufte græsset og høre fuglene alt imens du slapper af i en liggestol, en hængekøje eller måske bare fra et tæppe på den sommerfriske plæne.

Få derfor din lokale anlægsgartners bud på, hvordan du kan indrette din have, så den er funktionel, nem at passe og giver masser af muligheder for nydelse.