Er du en af dem, der går lidt i baglås, når det kommer til jule- eller fødselsdagsgaver? Går du lidt i panik, når du begynder at indse, at du endnu engang ikke har fået en fantastisk idé, og at du igen ikke har fundet lige dén gave, som du bare kunne mærke helt inderst inde ville ramme plet. Fortvivl ikke.

Her finder du gode tips og idéer til at gøre gavekøbet så let som at smutte en mandel! Og husk, man slår aldrig fejl ved at købe noget til enten huset eller haven!!

Brainstorm personen

Lav en liste omkring den person, du vil købe til. Skriv en liste med ord, der bedst beskriver personen. Altså en hel brainstorm om netop den person. Hvis deres interesser er bolig- eller haveindretning, så brug disse interesser som inspiration. Kig så listen igennem og skriv små gaveidéer ud for hvert punkt. Det kan sagtens være noget til huset eller haven, så bare skriv løs.

Kig derefter på listen igen, og du vil hurtigt se hvilke der passer bedst til personen og dit budget. Tænk f.eks. på, hvad personen anser som en luksusting, som de ikke lige selv ville gå ud og investere i. Det kan være, personen er vild med en bestemt lampedesigner eller flotte brugsting til hjemmet. Er det eneste der mangler i deres samling af service et elegant og stilrent pillivuyt æggebæger, jamen så har du fået en fantastisk idé.

Opkald en ny plantesort efter personen

Hvad med at opkalde en ny slags rose eller en æblesort efter personen, du vil give en gave til? Der er selvfølgelig visse regler, man skal overholde mht. navngivning, og man skal selvfølgelig sikre sig, at det virkeligt drejer sig om en ny variant. Se, det er en unik gave.

Lad deres interesser styre dig

Drejer det sig om en person der bare ikke er til at drive ind fra haven. Jamen, så lad ham dog være endnu mere i haven. Med en lækker ny grill, så kan han jo nyde haven endnu mere, selv mens han spiser. Og så er det nærmest garanteret, at du vil blive inviteret på en lækker bøf i den dejlige have. Find den bedste grill her:

Han/hun har alt og mangler ikke noget

Ja, hvad giver man lige til ham eller hende der har alt? Det er rigtigt, at vi nu til dags lever i et samfund, hvor man ofte ikke venter med at købe noget, som man helt præcist står og mangler, i tilfælde af, at man vil få det som gave på et eller andet tidspunkt i løbet af året. Så hvis personen virkeligt ikke mangler noget, så kan man altid give en gave til f.eks. et godt formål, en støtteorganisation eller lign.

Hvis personen nu elsker både haven og den vilde natur, så du jo donere penge til f.eks. Naturstyrelsen på deres vegne. Eller du kan lave et personligt gavekort, hvor du tilbyder din hjælp til det helt store fliselægnings-, male- eller boligrenoveringsprojekt, som personen drømmer om, men aldrig har kunnet komme i gang med alene.